1.
torsdag d. 6. marts 2025, kl. 00.41.
Jeg er filosof, det ved jeg at jeg er. Jeg har brugt meget af mit liv på filosofi.
Jeg er altså virkelig filosof. Det betyder ikke at alt er fryd og gammen, men grundlæggende er jeg filosof.
Filosoffens liv — leves farligt. Eller, som Nietzsche ville sige det også: "ufornuftigt", uforsigtigt. Altid spillende livets farlige spil.
2.
torsdag d. 6. marts 2025, kl. 01.13.
Nu er jeg sådan set rask, jeg er sådan set psykisk rask nu.
Jeg har ikke mere smerte psykisk, jeg er ikke i mere smerte psykisk.
Jeg er ikke i smerte psykisk mere. Derfor ved jeg at jeg er psykisk rask.
Jeg har opnået det at blive rask, det har jeg opnået, jeg er blevet rask.
Faktisk ja.
3.
torsdag d. 6. marts 2025, kl. 01.53.
Det eneste, der så kunne være bedre, er min økonomi. Min økonomi kunne godt være bedre. Men det vil nok tage lang tid, før jeg når dertil, hvor min økonomi er bedre.
Men det kan godt være at jeg skal være indlagt til da, det kan godt være at jeg ikke slipper retspsykiatrisk afdeling lige foreløbig. Fordi jeg sandsynligvis får en anbringelsesdom, når min sag, det, som jeg var nødt til at gøre for at blive flyttet til retspsykiatrisk klinik og blive indlagt på retspsykiatrisk afdeling, kommer for retten.
Jeg vil da nok forsøge at tale mig ud af det, men det ved jeg ikke om jeg kan. Det er nok yderst tvivlsomt.
Kedsomhed, kedsomhed, kedsomheden. Aleneheden, roen, freden, ro og fred til at være til.
4.
torsdag d. 6. marts 2025, kl. 02.13.
Jeg skriver sådan set først og fremmest bare til mig selv, med mig selv, for mig selv. Skriver fra hjertet, i et rum kun med mig selv. Det er det, jeg gør, det er sådan, jeg gør det.
Skrive med sig selv, for sig selv. Alene, i roen og freden; uden forstyrrelser, uden nogen til at interagere med, nogle, der skaber postyr.
Bare skrive i roen og freden. Alene. Det er sådan, jeg gør det.
Det er sådan, jeg kan lide at gøre det. Det er min metier, min force. Det er sådan, jeg gør det.
Skriver alene, i kedsomhed, også i ensomhed. Alene, alene. Det er sådan, jeg kan lide at gøre det.
5.
torsdag d. 6. marts 2025, kl. 02.46.
At jeg lever på filosofisk vis, er naturligt for mig. Det er helt naturligt, og det repræsenterer blot den, som jeg er.
Jeg er filosof, skriver på filosofisk vis, prøver at fremme filosofiske sager. Det er sådan, jeg gør det, og sådan, jeg kan lide at gøre det.
Skulle jeg skrive en bog, det kan jeg ikke finde ud af. Så meget ved jeg heller ikke om noget, og det interesserer mig heller ikke, så vil jeg hellere skrive på mine hjemmesider.
6.
torsdag d. 6. marts 2025, kl. 23.54.
Mine øjne er halv-ødelagte. Fordi jeg kom til at gøre noget på det tidspunkt, hvor jeg havde det allersværest psykisk, så kom jeg til at skade mine øjne. Jeg ved ikke helt hvor galt det er i det store billede, men nogle gange er det meget træls. Og det er bestemt træls ift. udenfor.
Jeg er også i tvivl om jeg overhovedet kan holde til at sidde ude i lejligheden igen på noget tidspunkt. Det ville være meget kedeligt at sidde i lejligheden, og jeg ville håbe på at jeg havde kvindeligt selskab nogle gange dér så.
Altså hvis jeg kunne flytte i hus i København, måske.
Det tager nok bare lang tid det hele og er lidt håbløst. Men jeg håber på at det går det hele.
7.
fredag d. 14. marts 2025, kl. 20.52.
Jeg er også et menneske. Jeg er også et rigtigt menneske. Det er jeg.
Der er eller har været flere ulykker i mit liv. Flere permanente skader på kroppen, som jeg ikke rigtigt kan gøre noget ved, men som på sigt måske vil genere mig meget.
Alligevel, hvad skal jeg være i, hvad skal jeg lave? Hvad giver mening?
Det er måske at snakke med fremtiden, som giver mening for mig. Snakke med eftertiden.
Det er måske det, som jeg kan gøre.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal give mig til eller lave mere herinde på retspsykiatrisk afdeling. Men jeg sidder her nu alligevel og kommer til at sidde herinde i en vis mængde år.
Måske nok 5 år, jeg ved det ikke helt. Men "lang" tid.
Men så skal jeg jo også helt klart have noget, som jeg kan være i, kan se mig selv i og holde ud i, når jeg engang kommer ud. Det er ikke så let det hele, det er lidt hårdt.
8.
fredag d. 14. marts 2025, kl. 22.16.
Jeg tænker da på om det er politik, som jeg skal beskæftige mig med, når jeg engang kommer ud. Hvad egentligt lave, hvad egentligt gøre. Ja, det er spørgsmålene.
Keder mig en del herinde lige nu. Men jeg tror ikke at min hjerne heler meget mere; jeg tror den er helet nogenlunde så meget, som den kan. Jeg tvivler på at jeg kan drive ret meget mere smerte ud af hjernen.
Fordi jeg føler jo at jeg kan mærke den psykiske sygdom, som der på ethvert tidspunkt er, som smerte, i hvert fald i en rimelig udstrækning. Og når der ikke rigtigt er mere smerte, så tror jeg heller ikke at der er mere psykisk sygdom.
Og der er ikke ret meget psykisk smerte mere. Jeg ved selvfølgelig ikke når jeg kommer ud fra afdelingen, om der er så kommer psykisk smerte igen, det kan godt være. Men i hvert fald er jeg rimelig rask herinde på afdelingen.
Men om mit liv nogensinde bliver anderledes end for det meste bare at sidde foran computeren og TV'et, det ved jeg ikke, det er bestemt muligt at det ikke gør.
Fordi det er ligesom hvad jeg gør. Måske det heller ikke betyder så meget om jeg bor i Aalborg eller i København, når jeg udskrevet, hvis ikke jeg er medlem af Folketinget.
9.
lørdag d. 15. marts 2025, kl. 00.14.
Kedsomhed. Afmagt. Ensomhed. Ulykker. Uheldige og trælse ting.
Skade på kroppen, psykisk rask dog.
Ved ikke hvad jeg skal eller hvor jeg skal hen.
Ved ikke så meget. Tror bare lidt.
Fordi jeg fortæller jo bare om mit liv. Det liv, der så er mit alene.
Det er ret kedeligt ellers. Men måske skal jeg sidde herinde i 5 år. Men jeg ville ønske at jeg kunne komme ud, men jeg ville helst ud i København, tror jeg.
Jeg må jo se hvad der sker, jeg kan jo ikke vide det med sikkerhed.
Jeg er ligesom bare nødt til at have et sted, hvor jeg kan være, hvis og når jeg skal ud.
Mht. mit betting, så er jeg nok nødt til at anlægge en lidt mere langsigtet strategi. Bare vente og vente med at spille, kun spille engang imellem. Ikke spille hele tiden, ikke spille bare for at spille.
Og det samme med aktier. Ikke købe aktier bare for at købe aktier. Men vente, vente.
Jeg må jo lige tage det lidt med ro nu og berede mig på at vente og acceptere at vente. Det er jo nok den eneste gode strategi. Jeg vil jo gerne vinde mange penge på det, men det kan man i hvert fald ikke gøre hurtigt, i hvert fald ikke når man ikke engang er en vindende spiller (endnu?).
Så det går stille og roligt, der er faktisk ingen ballade på spil. Alt er stille og roligt, stille og roligt.
Jeg ville ønske at jeg kunne komme ud. Men ja, det hele tager noget tid herinde.
Det vigtigste og første hvad angår betting er at begrænse tab, derfor er jeg lidt mere tilbageholdende med at spille lige nu og fremadrettet i det næste stykke tid.
10.
søndag d. 16. marts 2025, kl. 10.53.
Andre mennesker er kun aber for mig. Det er bare virkeligheden, andre mennesker er kun som aber. Relationen mellem Overmenneske og menneske er den samme som mellem menneske og abe.
Det er måske en hård og bitter sandhed, men ikke desto mindre sandheden.
Nietzsche spørger: hvad er aben for mennesket? Noget, man griner af eller skammer sig over. Og det samme skal mennesket være for Overmennesket: noget, som man griner af eller skammer sig over.
Så dér står Overmennesket som en ledig og alene ledestjerne. For dem, som er så høje former for mennesker, og som når så højt.
Det står som en position, man kan tage, hvis man er eksklusiv og nobel nok.
Det samme, som aben er for mennesket, skal mennesket være for Overmennesket. Sådan er det bare. Overmenneske - menneske - abe.
Her er Overmennesket en type menneske, som ligger over det almindelige menneske. Et form for "idealmenneske", som ikke nødvendigvis gør alting "rigtigt", men gør "alting" på et højere niveau. Som slet og ret lever over mennesket, lever på et niveau og et plan over mennesket. Har andre udfordringer, problemer, opgaver.
Og det er hovedsagligt problemet med at hjælpe mennesket på rette vej og med at avle et Overmenneske som sig selv. Fordi hvordan avler man Overmennesket? Kun med den rette partner og den rette formering.
Det er helt centralt for Overmenneskets opgave og liv.
11.
søndag d. 16. marts 2025, kl. 17.57.
Jeg kan jo ikke vide om min skæbne er "den rigtige"; om det går, som det skal. Der er nogle permanente fysiske skader, som jeg tænker er rigtigt skidt. Men på den anden side kan jeg ikke rigtigt vide, om jeg bare er fucked.
Men det med Overmennesket, er ikke så meget om hvorvidt jeg selv er det. Det er mere min kærlighed til dette væsen, min kærlighed til Overmennesket. Da, jeg synes, det er, hvis ikke det eneste værdige, så det mest værdige menneske, og det, som samfundet burde stræbe efter hinsides alle dets krige og interne konflikter.
At sætte Overmennesket som et værdigt mål for menneskeheden, synes jeg vi burde gøre.
Vi skal avle og føde i Overmenneskets tegn og ånd. Parre os i dets ånd. Lave samfundet i dets ånd. Indrette os efter dette menneske over mennesket.
Vi skal leve efter Overmennesket som fænomen.
At det skal koste mennesket, være til last for mennesket — det er kun naturligt og helt, som det skal være.
Det koster mennesket, det er kun helt naturligt. Det er en udgift, et problem, for mennesket, det er helt, som det skal være.
Det er menneskets nedgang, dets nivellering, der skal udnyttes til et højere formål — der skal udnyttes til en højere form for menneske.
Det er bare sådan, det er.
12.
søndag d. 16. marts 2025, kl. 20.48.
Schopenhauer skriver på et tidspunkt: "Genius is its own reward; for the best that one is, one must necessarily be for oneself... Further, genius consists in the working of the free intellect, and as a consequence the productions of genius serve no useful purpose. The work of genius may be music, philosophy, painting, or poetry; it is nothing for use or profit. To be useless and unprofitable is one of the characteristics of genius; it is their patent of nobility."
Og det tror jeg er meget rigtigt. Jeg er både "useless and unprofitable". Men jeg står ved at jeg er et geni; indenfor filosofi, hvis man kan sige det sådan. Det er det, jeg har, det er måske det eneste, jeg har.
Men på den måde er man jo også altid i konflikt med masserne, med den brede befolkning. Sådan er det jo.
Geniet er altid i konflikt med den brede befolkning, det er jo sådan det er.
Den måde, som jeg ved at jeg er et geni på, er at jeg altid har været bevidst om noget, som er uden for de fleste menneskers fatteevne sådan i det almindelige liv. Jeg har ikke kunnet sige mine tanker og følelser frit, fordi det ville blive moralsk fordømt af andre. Men stadigvæk har jeg været bevidst om sandheden af det, som jeg har tænkt eller følt.
Det er den måde, som jeg har vidst at jeg var/er et geni på. Og det er sådan set uanset hvad andre mener om det.
Men der følger jo også en del alenehed og ensomhed med det. Geniet er typisk alene, vil typisk gå alene.
Det er ikke fordi jeg har en super høj IQ. Jeg har fået målt den til 135, da jeg var 20 ca.
Det svarer til 1% højeste. Men jeg har andre kvaliteter også, som sammenlagt gør mig til et geni. Men det geniale og det gale hænger sammen.
Der har (og måske er?) bestemt også været meget galskab i mit liv. Det har både været galt og genialt, det er helt sikkert. Fordi geniet kan ikke undgå det gale heller.
Men geniet er "uskyldig" i sin galskab, det kan ikke gøre for sin galskab.
Men et geni, det er jeg altså.
13.
mandag d. 17. marts 2025, kl. 18.27.
Jeg sidder bare her på retspsykiatrisk afdeling og keder mig lidt lige nu. Jeg har behandlingsmøde i morgen, det er godt. Men i store træk, i det hele taget, sådan hvad angår livet alt i alt, så tænker jeg da på hvad alternativet en dag skal være til retspsykiatrisk afdeling. Hvor kan jeg sidde, hvor skal jeg ellers være?
Det er også et spørgsmål om stadigvæk at føle sig tilknyttet samfundet. Stadigvæk føle at man er en del af samfundet. Det er en stor del af det. Fordi jeg vil helst ikke sidde i noget, hvor jeg ikke længere rigtigt føler at jeg er en del af samfundet. Så spørgsmålet er hvad der så skal ske bagefter. Men jeg begår ikke mere kriminalitet, fordi jeg er ikke syg længere, og jeg har ikke noget behov for at få flyttet min sag i psykiatrien.
Og jeg tager ikke flere forbrugslån. Prøver at lade være med at bruge for mange penge, imens jeg er herinde også. Det er hårdt at holde det ud herinde, men hvad er alternativet. Lige nu er der måske ikke rigtigt noget alternativ. Jeg vil forsøge i retten at tale mig ud af at få en anbringelsesdom, men jeg kan sådan set godt forstå det, hvis jeg får en anbringelsesdom, bare fordi det tager den tid, det tager, det hele. Så jeg kan godt forstå det, hvis jeg får en anbringelsesdom.
Hvis jeg får en anbringelsesdom, kan jeg jo måske bruge tiden på at prøve at vinde penge, sådan at jeg måske kan flytte til København, engang når jeg er færdig med at være indlagt. Fordi jeg gad godt at flytte til København, tror jeg. Jeg tænker der ville være større chance for at møde en mulig kæreste. Eller kvindeligt selskab i det hele taget.
Mere politik at deltage i, i København. Mere at lave, noget nyt at se. Så jeg kan godt forstå det, hvis retten giver mig en anbringelsesdom, selvom jeg har det meget bedre nu, end da jeg kom ind på retspsykiatrisk afdeling for et år siden.
Jeg har det sådan set meget bedre nu end for et år siden, psykisk altså. Men tiden kan jeg bruge på at spare sammen og måske vinde penge og måske blive klar til at flytte til København, når min anbringelsesdom så engang skulle ophæves.
Så selvom at jeg sådan set er rask i kroppen, i hjernen, altså psykisk, så får jeg nok alligevel en anbringelsesdom. Og det er måske også okay, hvis jeg slet ikke kan se mig selv være mere ude i Aalborg som udskrevet; hvis jeg kun kan se mig selv være uden for retspsykiatrisk afdeling ude i København eller på ferie et sted.
Så er det jo måske helt i orden, at jeg får en anbringelsesdom og kommer til at sidde som forholdvist rask person herinde på retspsykiatrisk afdeling.
Men det tager bare lang tid det hele, det er kedeligt.
14.
mandag d. 17. marts 2025, kl. 22.32.
På den ene side gad jeg, ligesom alle andre, godt at have flere penge. På den anden side synes jeg også at det er lidt kedeligt at skulle gøre ret meget for at tjene penge.
Jeg synes at det er lidt kedeligt at tjene penge, medmindre det er ved betting eller førtidspension.
Derfor er det heller ikke nødvendigvis fordi jeg forventer at have ret mange penge i mit liv. En fattig (og ydmyg) filosof er nok nærmere, hvad jeg er.
Det er usandsynligt at jeg skulle vinde penge på betting eller aktier, i hvert fald i ret stor stil, så jeg må nok nøjes med det, jeg har fra min førtidspension.
Det er kedeligt at sidde herinde på retspsyk, men det ville nok være værre at sidde hjemme i min 1 værelses lejlighed. Det tror jeg det ville. Men det er stadig hårdt at sidde herinde også, også selvom jeg faktisk er rask (psykisk).
Det er jo helt klart stadig hårdt at sidde herinde, ingen tvivl om det. Det er hårdt.
Men lige nu er der bare ikke rigtigt noget alternativ, det må jeg jo også bare finde mig i.
Jeg er jo stadig lige så meget patient, som de andre patienter herinde på retspsyk, men det er måske bare på en anden måde, i og med at jeg sådan set "er en normal person" og faktisk er blevet rask nu herinde.
Men jeg er jo stadig patient, bare så "på min egen måde", og er lige så meget patient, som de andre patienter herinde.
Det skal jeg jo stadig huske mig selv på: at jeg er lige så meget patient, som de andre patienter herinde, og at det også er en psykisk hård periode for mig stadigvæk, selvom jeg sådan set er rask nu herinde.
15.
fredag d. 21. marts 2025, kl. 18.22.
Når jeg sidder herinde, så svarer det lidt bare til at sidde i fængsel, det må jeg sige. Altså, når jeg sidder herinde på retspsykiatrisk afdeling. Men det er jo også en tidsstraf på den måde.
Alternativet havde jo været at jeg havde siddet i fængsel, det skal jeg jo altid huske på. Men så havde jeg nok ikke siddet så lang tid i fængsel.
Men det er jo selvfølgelig også et spørgsmål om, hvor jeg så overhovedet skulle være, hvis ikke jeg skulle være herinde på retspsykiatrisk afdeling.
I det hele taget er det utroligt kedeligt herinde.
16.
lørdag d. 22. marts 2025, kl. 22.29.
Før jeg blev indlagt igen på retspsykiatrisk afdeling, så var jeg lige begyndt at prøve at tage i nattelivet (i byen), altså i Jomfru Ane Gade, for første gang i mit liv. Det var sådan set sjovt nok at prøve det også.
Og at tage ind i byen, tage bussen eller tage i svømmehal (i Gigantium) ville sådan set stort set være den eneste måde for mig at se andre mennesker på, hvis ikke jeg var indlagt nu her. Men det skal jo måske også helst være lidt anderledes, hvis jeg skal være udskrevet. Det ville da være dejligt at have en større bolig, hvor jeg har mere plads til at have nogen på besøg. Jeg var jo ude i 2 måneder mellem almenpsykiatrisk afdeling og retspsykiatrisk afdeling, og nu står jeg jo nok til at have et langt forløb på retspsykiatrisk afdeling.
Men det er også fint nok, det er okay. I det hele taget er det et spørgsmål om hvilket liv, jeg overhovedet kan leve, og hvor, når jeg er udskrevet.
Jeg ville meget gerne flytte til Københavnsområdet.
Men jeg ved det ikke, det er jo helt klart et spørgsmål om hvad jeg skal/kan lave, når jeg engang bliver udskrevet, og i hvilke rammer/hvilket sociale miljø, som det skal foregå i.
Det tager under alle omstændigheder nok nogle år, før jeg får lov til at komme ud igen som udskrevet. Men det er også okay, det går nok.
17.
lørdag d. 29. marts 2025, kl. 23.17.
Jeg er sådan set rask nu, det er jeg faktisk. Jeg har opnået min raskhed psykisk. Jeg er som sådan ikke i mere psykisk smerte nu.
Men jeg får nok stadig en anbringelsesdom, fordi der er nogle sociale omstændigheder, som måske godt kunne være bedre.
Men jeg er i høj grad i raskhed.